1. Indledning
Disse forretningsbetingelser gælder for enhver opgave, som Advokatfirmaet Gert Lypart Møller, CVR-nr. 31842913, påtager sig, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Advokatfirmaet Gert Lypart Møller er organiseret som enkeltmandsvirksomhed, og advokat Gert Lypart Møller er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. I tillæg til forretningsbetingelserne udøver Advokatfirmaet Gert Lypart Møller advokatvirksomhed i overensstemmelse med de advokatetiske regler, som kan findes på www.advokatsamfundet.dk, og retsplejelovens regler om advokater.
2. Opgaven
Når advokatfirmaet påtager sig en ny opgave, udarbejder advokatfirmaet i forbrugerforhold et aftalebrev. Brevet vil indeholde beskrivelse af de vigtigste elementer i den påregnede bistand og arbejdet advokatfirmaet forventer at skulle udføre, og give et begrundet overslag over det med bistanden forbundne honorar og øvrige omkostninger. Advokatfirmaet skønner det samlede honorar i forhold til den forventede arbejdsopgave. Hvis arbejdsopgaven ændres under sagens forløb, vil advokatfirmaet orientere om de ændrede forudsætninger. I løbende kundeforhold og i mindre sager, hvor kunden selv entydigt har beskrevet opgaven, eller i hastesager, kan dette fraviges.
3. Interessekonflikter
Advokatfirmaet påtager sig ikke sager, som indebærer interessekonflikter mellem firmaets klienter. Før advokatfirmaet påtager sig en opgave, undersøger advokatfirmaet mulige interessekonflikter i forhold til eksisterende klienter. Hvis en interessekonflikt opstår, henvises klienten til en anden advokat.
4. Persondatabeskyttelse
Som led i advokatfirmaets varetagelse af klienters sager kan advokatfirmaet behandle personoplysninger, hvor advokatfirmaet er dataansvarlig. Som dataansvarlig skal advokatfirmaet give de registrerede visse oplysninger om advokatfirmaets behandling af personoplysninger. Oplysningerne herom fremgår af advokatfirmaets persondatapolitik på advokatfirmaets hjemmeside.
5. Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme
Såfremt en sag er omfattet af reglerne i Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), er advokatfirmaet forpligtet til at indhente og opbevare ID-oplysninger om klienten. Såfremt advokatfirmaet måtte få mistanke om, at klienten er ved at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme, er advokatfirmaet forpligtet til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) eller Advokatsamfundet om aktiviteterne samt videregive klientens ID-oplysninger dertil. Advokatfirmaet må ikke orientere klienten om, hvorvidt underretning har fundet sted.
6. Honorar
Advokatfirmaets honorar fastsættes på grundlag af en konkret vurdering under hensyn til bl.a. sagens karakter og omfang, det anvendte tidsforbrug, opgavens kompleksitet, om arbejdet har nødvendiggjort en indsats under betydeligt tidspres, sagens betydning og værdi for klienten, det opnåede resultat samt det med sagen forbundne ansvar.
Advokatfirmaets honorar er eksklusiv relevante omkostninger og udlæg.
Den kan være vanskeligt at beløbsfastsætte et honorar, når advokatfirmaet modtager en ny opgave. Efter anmodning afgiver advokatfirmaet gerne – og altid overfor forbrugere – et begrundet overslag og oplysning om de forventede omkostninger og udlæg, ligesom advokatfirmaet så tidligt som muligt orienterer klienten, hvis det viser sig, at det samlede honorar forventes at overstige overslaget.
7. Betaling
Almindeligvis faktureres advokatfirmaets honorar, når sagen er afsluttet. Ved større eller længerevarende opgaver afregnes salæret bagud typisk hver måned eller kvartal, medmindre andet er aftalt.
Betalingsbetingelserne er 10 dage fra fakturadato, og der tillægges moms efter de gældende regler.
8. Forudbetaling
Advokatfirmaet forbeholder sig ret til at afkræve forudbetaling for de udlæg og eventuelle opgaverelaterede omkostninger, der skal afholdes som led i sagsbehandlingen til eksempelvis rimelige rejse- og opholdsudgifter, udgifter til porto og kurérforsendelser, gebyrer, retsafgifter, tinglysningsafgifter, skønsmænd, eller lignende, såfremt sagens karakter efter advokatfirmaets skøn nødvendiggør det.
9. Klientmidler
I det omfang advokatfirmaet modtager forudbetaling eller deponering af omkostninger, vil sådanne betalinger blive betragtet som klientmidler, der skal indestå på en klientkonto, hvor tilskrevne renter (både positive og negative renter) tilfalder kunden.
Advokatfirmaet har klientbankkonto i Danske Bank A/S. Indeståender på klientbankkontoen er beskyttet i henhold til lov om garantifond for indskydere og investorer. I tilfælde af bankens konkurs dækker Garantiformuen en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.). Dækningsmaksimummet gælder klientens samlede indskud i banken, selvom midlerne står på forskellige konti, og omfatter såvel beløb, som klienten har stående på advokatfirmaets klientbankkonto, som beløb klienten måtte have stående på egne konti i samme bank. Der gælder særlige regler for indskud som følge af transaktioner vedr. fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes midler op til 10 mio. euro (ca. 75 mio. kr.) indtil 12 måneder efter indsættelsen af beløbet. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside www.gii.dk.
Advokatfirmaet Gert Lypart Møller påtager sig intet ansvar for en klients tab som følge af det kontoførende pengeinstituts økonomiske sammenbrud.
10. Fortrolighed
Alle oplysninger, som advokatfirmaet modtager i forbindelse med en opgave, behandles som fortrolige, medmindre det fremgår af omstændighederne, at de ikke er af fortrolig karakter.
11. Insiderhandel
Advokatfirmaet er omfattet af den gældende lovgivning om forbud mod videregivelse af intern viden om børsnoterede selskaber og restriktioner for handel med børsnoterede værdipapirer.
12. Anvendelse af advokatfirmaets rådgivning
Advokatfirmaets rådgivning er målrettet den konkrete opgave og må ikke anvendes til andet formål uden advokatfirmaets udtrykkelige forhåndsaccept. Medmindre andet aftales, er advokatfirmaet alene ansvarlig i forhold til klienten for den ydede rådgivning.
Klienten har ret til at anvende det konkrete skriftlige materiale, som advokatfirmaet har udarbejdet til brug for en given sag, mens advokatfirmaet har og bibeholder alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til materialet.
13. Opbevaring af sagsakter
Advokatfirmaet fuldfører opgaven til dens naturlige afslutning, eller indtil klienten anmoder om, at sagen afsluttes. Originale dokumenter udleveres normalt senest i forbindelse med opgavens afslutning, og advokatfirmaet opbevarer sagsakter i mindst fem år fra afsluttende fakturadato. Om opbevaring, sletning, indsigt i data, mv. henvises i øvrigt til advokatfirmaets persondatapolitik.
14. Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem klienten og advokatfirmaet skal løses i overensstemmelse med dansk ret ved den kompetente danske domstol.
15. Klage
Adfærdsklager og tvister vedrørende advokatfirmaets honorar kan indbringes til behandling hos Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatsamfundet.dk.
16. Ansvar og forsikringsdækning
Advokatfirmaet har tegnet ansvarsforsikring og garantiordning efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler.
Ansvarsforsikringen og advokatgarantiforsikringen er tegnet i Tryg forsikring A/S, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup.
Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden er blevet udøvet.
Advokatfirmaets ansvar omfatter ikke økonomiske konsekvenstab, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image m.v., eller andre former for indirekte tab.
Advokatfirmaet hæfter ikke for eventuelle fejl begået af andre rådgivere, som advokatfirmaet har henvist klienten til, ligesom advokatfirmaet ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som advokatfirmaet efter aftale med klienten har overladt dele af opgavens løsning til.